Lystrup - et sted med historie

Ældgammel landsby


Lystrup er en ældgammel landsby, hvis jord har været dyrket i umindelige tider. Herom vidner de store kæmphøje, strækkende sig fra Brændevinshøj i øst over Tushøj, Gravlshøj, Dinhøj til Brokhøj i vest. Disse høje ligger højt i landskabet i en højde fra 39-53 menter over havets overflade. Helt ude ved havet, omtrent ved sogneskellet til Nørager har tidligere ligget en høj, Lamhøj, der imidlertid under julestormen i 1902, sammen med en masse god landbrugsjord styrtede i havet. Kun nogle kæmpesten vidner om, hvor højen har ligget.


Landsbyen Lystrup, der oprindelig betod af 17 gårde, har skiftevis været fæstegods under Løvenholm og Hevringholm, er beliggende i bunden af en lille vig - Møjen hældet - der strækker sig mod øst, fra de store vandområder, der i sin tid gjorde Rougsø herred til en ø.


Byen var sammenbygget med lader og porte ud mod bygaden.


En storbrand i 1848 lagde imidlertid byen komplet i ruiner, og ved den lejlighed blev alle gårdene vendt, så de kom til at ligge med avlsbygningerne væk fra gaden. Nu blev der en bred bygade og endda plads til store velholdte haver mellem stuehuse og gaden.


Byjorden blev sidst i det attende århundrede udskiftet så gårdene kom til at ligge i centrum af en stjerne, og med jorden ud i vifteform.



Byhyrden - den første 'havligger'


Af praktiske grunde undlod man dog at udskifte jorden fra Dyrholmvejen - den nuværende Mogenstrupvej - i syd til stranden i nord og over til Bendixkjær i vest. Disse arealer, ca. 100 tdr. land blev godt nok tilskødet med 1/17 part til hver af Lystrup-gårdene, men skulle fortsat drives i fællesskab. Det blev så til fælleden, hvor byhyrden hver morgen ad fædriftsvejen - den nuværende strandvej - der på gamle kort er udlagt i 18 alens bredde, derev alle byens høveder på græs.


Lad os udnævne den gamle byhyrde til Lystrup Strands havligger nr. 1. Om han har nydt den skønne natur, som vi gør i dag, eller om han har forbandet ensomheden og sine bissegale køer, får stå hen i det uvisse.


Ved Lystrups brand i 1848 blev enkelte gårde flyttet ud på marken. Blandt dem var 'Vidtskue', hvis første ejer altid har været omtalt som 2 'gamle Jensen'. Om ham ved vi, at han udover at bygge den statelige gård med den store hovedbygning, tog sig for at opkøbe fælleden. Det lykkedes for så vidt på østsiden af strandvejen, men på vestsiden er der endnu en del 'lodder' der tilhører de forskellige gårde i Skovkjær.



10 øre i entré for at cykle til Lystrup Strand


'Vidtskue' blev således ejer, ikke blot af jorden på østsiden af strandvejen, men næsten også af alle strandgrundene. Efter århundredeskiftet og efter en del handler med Vidtskue, dukker der en ny ejer op, der hed I. eller F. Andersen. Han var en farverig person med mange ideer, og hans søn, Laurits Andersen, supplerede ham godt op. En af de mindre gode ideer var, at de som ejere af stranden en skønne dag satte en bom over vejen og posterede nogle stærke karle til at opkræve entré. Selv om det kun var en 10-øre pr. cyklist og 25 øre pr. hestekøretøj, vakte det alligevel så megen forargelse, at foretagenet måtte opgives efter nogle få dages forløb. Medvirkende hertil var jo nok også, at der var så mange smuthuller, at kontrol var umulig.


På daværende tidspunkt, vi er nu kommet hen i tyverne, var der endnu ikke et sommerhus ved stranden, men der herskede et folkeliv som vi dårligt kan leve op til idag. Hestekøretøjer i lange baner og cykler i hundredevis bragte badegæster til Kattegats lyksaligheder. Om søndagen var der et broget skue og udover badeliv dyrkedes der sport, og særlig fodbolden blev flittigt rørt på grønsværen. Mindst en gang hver sommer var der også ringridning, hvor omegnens mange karle på deres festligt pyntede heste dystede om at fange den lille ring i galgen, og ikke mindre om pigernes gunst.


Et morsomt islæt i billedet var også de mange små telte som egnens handlende slog op, og hvor der var livlig handel med is og chokolade, og for en 25-øre kunne man hos Maren Funder købe kogende vand til at hælde på den medbragte 'madam blå', og hos Ras. Funder kunne man for gode ord låne strandens eneste robåd.


I 1927 overtog A. Zacho Vidtskue og nu begynder udviklingen at løbe stærkt. Mærkværdigt nok var det landbrugskrisen først i 30erne, der indirekte var årsag til en del af udviklingen.



Folkeliv og ringridning ved stranden! Dette og meget mere beskrives i denne artikel skrevet af Jac. Boelsmand i Bendeskær Skovs Sommerhusforenings blad, efteråret 1979.


Krisen baner vej for de første sommerhuse


Halvdelen af bønderne var gået fallit, og datidens socialhjælp bestod i, at de, sammen med mange andre, fik udleveret en hammer, og så var det bare med at komme i gang med at forvandle de hårde sten til brød. Indtil nu havde strandvejen været ret så ufremkommelig. Man påstod, at hvis man først var kommet ind i et af de 17 hjulspor med sit køretøj, var det umuligt at komme ud af det igen fra Lystrup til stranden. Nu fik man så takket være nødhjælpsarbejdet, en god vej til stranden, og med den kom de første sommerhuse.


Det første var en spejderhytte, tilhørende FDF i Bjerringbro. Det lå lige ved nedkørslen til stranden, hvor vejen deler sig i to, lige vest for pavillonen. Spejderne satte i en tid lang deres præg på strandlivet, såvel som omegnens søndagsskolers store møder i 'Gryden'. Det blev imidlertid snart for uroligt på stranden for de gode spejdere. De flyttede til Stavnshoved og huset blev solgt til Randers Konservative Ungdom. Så fik vi en periode med lange støvler og skråremme og slagsmål med kommunisterne. Selve huset blev efter den store fredning i 1932 flyttet oven for bakken og har i dag adressen: Over Stranden 15.


Inden fredningen var der skudt en række huse op helt ude ved skrænten. Brændselshandler Schmidt, snedker Christensen og Kapt. Sandvej, Bollegård, var de første, men nu går det stærkt.


Properitær Zacho lader pavillonen opføre og den bliver i mange år strandens centrum og midtpunkt. Zacho selv ved skranken, fru Zacho og fru Brøndberg i køkkenet, nogle unge piger til at servere og gårdens karle i den lille kiosk der afløste de små salgsboder. Samtidig begynder fisker Emanuel Hviid og hans kone Dagny, der havde afløst Ras. Funder, en meget søgt forretning i det nuværende 'Skippers Hus'.


I 1935 bygger Dansk Amerikansk Klub deres store bjælkehus og også disse gæve veteraner satte i mange år deres præg på stranden. jeg vil her blot nævne en af de gode amerikanere, nemlig Ole Buch. Han var en farverig person, der i mange år var inspektør i klubhuset. Hans fødselsdag den 23. juli gik aldrig stille af.


Zacho lader den ene række huse bygge efter den anden. Tolderstedet, først ejet af Frits Larsen, senere af hans fætter Elmer Larsen, følger godt efter. Nævnes skal også Hans Jakobsen, Skovkærsgård, der udover at være flittig gæst ved stranden også lader bygge en halv snes huse på sine lodder.


Senere kommer så den store kommunale udstykning i Bendixkjær. Men se det er en helt anden historie.


Af Jac. Boelsmand

Et af de første sommerhuse ved Lystrup Strand. Huset var først spejderhytte og lå nede på stranden, men blev senere flyttet op til sin nuværende adresse på Over Stranden 15.

Maleri af ringridning ved Lystrup Strand i 1920erne, tiden før der blev bygget sommerhuse.

Pavillionen - der ligger i svinget ned mod stranden tjente i mange år som serveringssted, dansested og forsamlingshus. Inden bygningen blev lavet om til sommerhus i 1990erne afholdte Hus- og Grundejerforeningen i en årrække sine generalforsamlinger her med efterfølgende dans.

LYSTRUP STRAND